Initiativgruppen Hvalsø Pendlerklub blev d. 19.11.2007 startet i forbindelse med det offentlige protestmøde som blev afholdt på Hvalsø Skole for bevarelse af Kiosk og Billetsalg på Hvalsø Station. På mødet, som var arrangeret af formanden for Hvalsø Pendlerklub Jens Bengtsson, hvor også DSB var til stede for at lytte til borgernes synspunkter, besluttedes det at nedsætte initiativgruppen som efterfølgende kunne arbejde videre med idéer og forslag til hvorledes man eventuelt kunne hindre DSB's nedlæggelse af Kiosk og Billetsalg, også kaldet "Kort & Godt", og samtidigt hjælpe DSB's ledelse med at forstå hvor vigtig service er for kunderne i DSB's forretning.
DSB's beslutning er indtil videre sat i bero til efter nytår. Efter nytår regner vi med at komme i tættere dialog med DSB vedr. de fremtidige forhold.
Initiativgruppen Hvalsø Pendlerklub består pt. af:
Jens Bengtsson (formand) Inge Heise Britt Rosenstand Hansen Jens-Kristian Jacobsen Sune Friedrichsen
På gensyn, Hvalsø Pendlerklub.

|